|
|
Hans Jørgen Christiansen
in memoriam
En kærkommen gæst til vore
julefrokoster (FLID) og Den Store Marthadag er død.
Efter lang tids sygdom døde Hans Jørgen den 25.
september 2024
Han har aldrig sejlet i DFDS; men han
var en velkommen gæst - en særdeles kendt stemme
på Nordsøen og et kendt og vellidt ansigt fra sit
virke i Radiotelegrafistforeningen af 1917, hvor Regner og jeg
i forretningsudvalget havde tæt kontakt til ham i tiden,
hvor han var formand 1982-1985.
Hans Jørgen erhvervede sit certifikat
i starten af 60'erne.
Startede til søs med et par år i Mærsk.
Herefter 8 år i Grønland, hvorefter Blåvand/OXB
var jobbet til pensioneringen.
Tiden i RAF var dog ikke slut, i perioden
2005 til 2009 var Hans Jørgen ansat som forretningsfører
i tæt samarbejde med Jan P.
Den 19. august havde jeg fornøjelsen at deltage i RAF's
veteranfrokost i Esbjerg, hvor Hans Jørgen til min glædelige
forbløffelse deltog i højt humør, hvilket
gjorde forudsigelserne svære at forstå.
Hans Jørgen sov stille ind efter lang tids kamp mod kræften.
Fredag den 4. oktober 2024 bisættes
Hans Jørgen fra Nordby Kirke på Fanø, hvor
Regner og jeg efter hans ønske deltager i vore "uniformsrester".
Hans sidste ønske til os tosser
fra FLID ser vi frem til: Han har sendt os penge til en flaske
O.P. Andersson.
Tak for alt Hans Jørgen.
Vore tanker går til hans enke Sonja og familien.
Jan Hansen
|

Regner, Jan og Henning med foreningens
fane ved bisættelsen
|
|
|